Min datter kom en dag hjem fra skole og fortalte at hun ikke længere turde sige noget højt i klassen. Hun var bange for at hun ville sige noget forkert,- at hele hendes klasse ville grine af hende!
Men det er hendes egne tanker, der skaber en illusion af, hvad der kan gå galt.
Og nogle gange kan det da også være fint nok at forberede sig og sige:
Hvad er det værste, der kan ske?
Og hvordan vil du håndtere den situation?
Men nogle gange, kan jeg godt se på min datter at det “fucker” hende fuldstændig op,- I hendes hjerne har hun fabrikeret det mest rædsomme scenarie, som nærmest ender med døden!
Hvorfor er det blevet så vigtigt ikke at fejle? Det er jo nærmest gået hen og blevet en svaghed, hvis man laver fejl.
Jeg er ikke perfekt og det er du heller ikke!
Det er af fejlene vi lærer!
“Kære datter,
Tingene i dit liv, sker for en grund. Du bliver nød til at stole på dig selv og tro på at det du gør, er godt nok.
Du bliver nødt til at hoppe ud over kanten,- uden at vide om faldskærmen åbner sig. Du bliver bare nødt til at satse en gang imellem.
Og hvis du rammer jorden hårdt, så vid dette: Denne fejl lærer du af og kan forbedre dit næste spring…..og det næste og det næste,- indtil du lander perfekt på dine fødder.
Der er ingen forskel på dig og hende med meget succes. Det er fuldstændigt ligegyldigt om du er fattig og hun er født med en guldske i munden. Det er fuldstændig ligegyldigt at hun havde succesrige forældre, store biler og en “flottere” barndom. Det, der gjorde at hun fik succes, var at hun tog en beslutning om at gøre noget ved det,- at turde fejle og rejse sig igen.
Som det lille barn, der falder de første mange, mange gange..! Barnet stopper jo ikke op og siger: “Ej, det her gider jeg sgu ikke blive ved med. Jeg sidder bare”! Nej barnet rejser sig igen og igen, indtil det lykkes!
Hvis du ikke prøver, er intet muligt. Men hvis du prøver, så har du i det mindste et håb.
Du lærer af dine fejl!
Tror du at store navne som: Mark Zuckerberg, Steve Jobs, store videnskabsmænd og opfindere gennem tiden, ramte mål i første forsøg?? Tror du bare de lykkedes med deres ideer 1. gang? Gav de op og gad ikke rejse sig efter 30. forsøg og forsøge igen?
Ofte kan du blive spurgt eller spørger du måske selv: “Hvilke fejl skal jeg undgå for at nå i mål”? Men det vigtige er ikke at du skal undgå fejlene. Du skal lære af fejlene og så prøve igen.
Så skid’ med, om de andre i klassen, skulle grine…Tænker måske nok at din lærer kan skabe et rum, hvor du kan føle sig tryg nok, til at du tør lade masken falde,- turde fejle, uden at det skal ende med grin, dårlig omtale eller nedladende sprog fra dine kammerater. Pyt med du har svedige hænder og er lidt nervøs…det holder kun hjernen skarp – og så spring!
“Giv aldrig op og bliv ved med at fejle. Jeg tror og hepper på dig “”!
Knus Mor ❤
Jeg har en gang hørt Simon T. Bailey fortælle om det lille barn og dets evner til at tro på at alt er muligt. Han fortæller om at vi, fra spæd og op til 4 års alderen, alle er genier og har potentialet til at “tænke stort”.
Som barnet vokser op, falder procenten for at udrette genialitet’er! En af hovedårsagerne er at vi fortæller vores børn at de kun må farve indenfor linjerne, sæt dig ned og du kan ikke det her! Når vores unge mennesker når 17 års alderen, har de fået et “Nej” 150.000 gange og kun “Ja” 5000 gange. Og jo oftere du hører, hvad du ikke må, hvad du ikke kan finde ud af og hvad du ikke kan blive, – jo mere tror du på det.
Jeg vil prøve at give mine unger troen på at de kan alt, hvad de sætter sig for, så længe de tør fejle og tør tage springet !
❤
