❤

At springe ud som blogger, er faktisk mere nervepirrende, end man umiddelbart ville forstille sig!

Stort set kunne jeg ligeså godt ha’ taget alt tøjet af og sat mig nøgen ned i byens centrum. (og jeg bor i en forholdvis lille by, så det ender med at stå i den lokale sprøjte😂)

Da jeg endelig kom dertil, at jeg var klar, til at annoncere mig selv som blogger, var det med bankende hjerte at jeg trykkede på “slå op”. Nu var der ingen vej tilbage,- hele verden (ja okey…men det er tanken, der tæller ik 😁) vil nu kunne kikke ind i mit aller dybeste og mest hemmelig rum. Man vil kunne læse mine sprit-ærlige holdninger og forkvaklede tankegang. Blottet!

Samtidig med at jeg deler alle min følelser med verden, er jeg også godt klar over at jeg selv, igen,- skal forholde mig til gamle følelser og både de gode og knap så gode. Dele min livserfaring og de eksperimenter jeg afprøver, for at få livet til at passe til mig.

Og når jeg så ligger mine indlæg ud….så ligger de der,- ingen vej tilbage – læseren er min dommer!

Jeg gør mig tanker, som fx:

Kan de nu lide mig?

Skal jeg nu til at tage make-up på, når jeg poster billeder af mig selv?

Hvad tænker min familie/kollegaer/venner?

Kommer jeg til at træde på nogen? Bliver jeg accepteret for min holdninger eller bliver jeg udstødt?

Vil folk tænke at jeg har for høje tanker om mig selv?

Tænk hvis jeg er forkert!!

Jeg er kommet godt og grundig ud af min Komfort-Zone og isen er tynd. Jeg retter ryggen og støver skuldrene af,- “Jeg kan sgu det her…”

(Der udover har det vist sig at bloggen er ligeså meget terapi for mig selv,- som den er indsigt for jer)

…..og jeg kan ikke lade være!

Jeg gør mig synlig,- take it or leave it

❤

Loading Likes...