En tale om juleønsker,- i lyset af kærlighed.

Det er med mig, som det sikkert er med så mange af jer andre at det er i jule- og nytårstiden vi reflektere over året, som er gået og de lektioner vi har skulle lære.
Julen er for mig både et dejligt minde men i aller højeste grad også et varsel om at tingene kan forandre sig. Det er en tid med et mix af glæde/kærlighed og sorg/savn! Det er et minde om at døden også kommer i juleklæder og kan slukke alle gnister af lys. Men når det så er sagt, er julen og nytåret også en tid, der minder mig om at kærligheden stadig vokser i blandt os og vi skal huske at rykke os tættere på hinanden og berette vores følelser.
Jeg ser julen og nytårets komme, som en påmindelse om fødslen af noget nyt; spiren til en ny begyndelse, kærlighed, taknemmelighed, erkendelser og tilgivelser,- døre der skal lukkes og nye som skal åbnes.

Hvad jeg ønsker mig i julegave er ikke store, flotte og skinnende ting!
Midt i julestressen, drukner betydningen af at julen i store flotte gaver, glimtende papir og et overflod af mad. Selvfølgelig skal julen fejres og vi skal hygge os sammen. Men vi skal også huske på at julen kalder på noget, som varmer og berøre os helt ud i hjertes yderste kroge!
Jeg ønsker mig at få lov til: – at husker at se livet gennem mine døtres øjne og grine med dem, når de fjoller. – For de minder mig om, at leve i nuet og omfavne det som er en boblende, levende flamme af det uskyldige barnesind, som jeg til tider glemmer.

Jeg ønsker mig at lukke ny kærlighed ind i mit liv. At give mig selv lov til, endnu en gang at føle varmen fra et andet menneske og give følelsen lov til at vokse og blive en del af mit liv. “Let go and let live”.
Hvad julen tidligere har taget, kommer tilbage, når jeg tillader det nye at fylde pladsen ud igen ❤

Jeg ønsker mig at du er ligeså velsignet med venner og familie, som jeg. Det handler ikke om at have flest likes og venner på Facebook. Det gælder om at have mennesker i dit liv, som virkelig betyder og berøre dit liv. At være omgivet af mennesker, som virkelig ønsker at du skal være en del af dem, som de er en del af dit liv. Dem som står bag dig og støtter dig gennem tykt og tyndt. Dem som græder og griner med dig og som godt tør stå ved dig,- også når du kæmper med dine indre dæmoner.
Tak til jer, som har valgt mig til,- I har en stor plads i mit hjerte ❤

Nyd livet du kære sjæl. Lev nu, vær sammen, elsk hinanden og det satans guddommelige liv. Lad lyset og kærligheden skinne gennem alt hvad du rører ved og dem du deler dit liv med. Alt andet er ligegyldigt!
Glædelig jul og godt nytår
❤