For mange år siden gik jeg ned med stress – det var inden, det blev et velkendt fænomen!

Før stress’en fik taget i mig, kørte jeg på alle pumper,- fuld fart frem som en “pleaser” på coke! Ingen opgave var for stor. Det klarer jeg i en snæver vending, Job og privaten, fulgte med på alt det moderne: zumba, ernærings rigtig kost, fragtede unger til fritidsinteresser (curling mor så det basker)– det hele kørte på skinner. Hu-hej hvor det går!

Jeg bemærkede godt at :

• Jeg blev træt.
• Jeg pludselig ikke kunne falde i søvn eller vågenede og stod op, før fanden fik sko på,- blot for at lave små mini-frikadeller til ungernes madpakker (for ingen skulle skele til mine ungers madkasse og mene, den ikke var mindre end perfekt).
• Jeg mistede min appetit…(effektiv kur meen alligevel)
• Jeg blev pludselig glemsom (kunne ikke huske de 2 ting, jeg skulle handle ind, nede i Fakta eller glemte koden til mit dankort)
• Jeg var uligevægtig,- det en øjeblik dybt, dybt ked af det eller kærlig og empatisk,- det næste, den sureste kælling du kan forestille dig. Jeg håber en dag mine børn, vil kunne tilgive mig ❤,- for selv idag kan jeg krumme tæer over, hvad jeg har budt dem af  mine humørsvingninger.
• Jeg begyndte at få svært ved at trække vejret dybt ned i lungerne og havde ofte hjertebanken, selvom jeg sad ganske stille
• ….og det ultimative, som fik mig akut til lægen….

Jeg troede jeg var ved at få et hjerteanfald!.

Men jeg kunne da lige vente til frokostpausen med at tage til læge (så flink var jeg jo).

Jeg blev straks sygemeldt med akut stress…! Filmen knækkede fuldstændig for mig…

Hallo, man kan dø af det her!

Jeg vidste godt, jeg havde “for mange snobrød i bålet”.

Når jeg tænker tilbage, kan jeg se at jeg satte nogle små hvide “hjælp-mig-flag” op en gang imellem. Men eftersom de blev ignoreret eller overset,- Ja, så var der jo ikke andet for, end at fortsætte.

• Da jeg meldte ud, for min daværende chef, at jeg var for overbebyrdet  på jobbet, negligerede hun det med at starte sætningen: “Jeg hører hvad du siger…..men….”(indirekte: min hørelse fejler ikke noget men jeg syntes ikke det er vigtigt at forholde mig, til det du siger)! Jeg blev ikke taget alvorligt! Hun fortsatte tonen og sagde: ” Du er jo en gæv pige, så det klarer du nok“!!! Også påpegede hun desuden at grunden til mine problemer, nok lå i mit privatliv! (nuvel, noget af det kunne vel godt hentes derfra men det ved du da ingenting om….)! Men den dag idag, vil jeg dog stadig vedstå at det er ledelsens pligt at tage hånd om sin medarbejder, så de trives på deres arbejdsplads!
• Jeg prøvede nok også,- men kun nogle enkelte gange at sige fra overfor min omgangskreds. Når jeg virkelig ikke havde overskud eller for den sags skyld, kunne overskue en hyggelig aften i byen. “Ej kom nu, det bliver skide hyggeligt…”, Nuvel, og det blev da osse hyggeligt men jeg blev bare ved med at tilsidesætte mine egne behov. Jeg havde pludselig brug for at der ikke skulle ske noget hver weekend! Og her skal det virkelig understreges at jeg på ingen måder klantre min familie og venner,- men jeg var bare ikke tydelig nok,- fik ikke meldt ud, omkring mine behov og hvordan jeg rent faktisk havde det.

(for jeg er jo opvokset med at vi ikke italersætter følelser,- det er bedst bare at holde dem for sig selv).

Og jeg vil sige dig (både som barn og som voksen med stress), det har kostet mig rigtig mange tude-ture ned i et håndklæde på badeværelset,- Simpelthen fordi bægeret var ved at flyder over).

Så hvad har jeg lært af denne lektion?

(og det skal siges jeg blev ramt 2 gange, før budskabet sank ind)!:

• skru’ ned for det perfekte liv
• stop med at “please” andre, fordi du tror, de har en bestemt forventning til dig (det har de måske også – men så fuck det….)!
• stop med at behovsudsætte dig selv, for at være med på alle tasterne: skoleintra, skolearrangementer, ungernes fritid-halløj, spelt-boller og bæredygtigt tøj, arbejde over for at give din chef det bedste indtryk, komme med hjemmebagt brød til kollegaerne (som du har stået og bagt kl 1 i nat, for at nå det), pyt da med nullermændene under sofaen…..

….for pludselig har du tabt dig selv

• Lad være med at få dårlig samvittighed, fordi du tør sige fra !

“Pas nu på dig selv”, var der een, der sagde til mig mens jeg stod, helt overskudsagtig i multitasking’s-helvedet. Ja ja, jeg vidste godt at jeg stod i lort til halsen men jeg anede ikke, hvordan jeg kom ud af det. Så jeg svarede bare lign..: “Jamen det gør jeg da osse,- jeg har det fint”! Løgn!

Så hvad skal vi gøre ved det?

Der findes ikke en færdig facit-liste, der passer på os alle! Men hvis du ikke passer på dig selv, så kan du heller ikke passe på og være noget for andre,- dine børn, familien og venner. Det kan sammenlignes med en energi-udveksling,- der skal være balance i indtægter og udgifter (lær’ at tage imod hjælp – det er stadig svært for mig men jeg øver mig😊 ). Der er ting man skal gøre og ting, man bør gøre…og vi bør/behøver ikke gøre det hele…!

Jamen, hvis jeg skal have “min kvalitets-tid” og gøre noget for mig selv, så skal det dælme nydes….:

• Jeg skal på et kurophold
• på wellness
• inviteres på cafe-besøg
• et weekendophold i et sommerhus
• Jeg kobler ikke fra, førend jeg er på en strand i syden…

Jeg ved ikke om det er det rigtige for dig men så skal du jo bare løbe hurtigere, for at færdiggøre dine arbejdsopgaver og huslige pligter, for at have nået alting, mens du er væk?! Måske skal du lave lidt overarbejde for at få råd til den her “min-kvalitets-tid”?

Men har vi så ikke lige mistet hele ideen med det her?

Måske ligger løsningen i sin simpleste form, lige for fødder af dig:

• at tage en fridag, bare for at læse en god bog færdig (og tag for himlens skyld ikke fri, for at indhente tøjvask, rengøring og indkøb…”no go”-i hverfald ikke under hensigten at skulle pleje dig selv)
• gå tidligt i seng, så du er mere  udhvilet og veloplagt næste dag
• køb lidt snolder, find en Disney film på Netflix og kryb i sofaen med dine unger (nærvær…kan du mærke det…)- grin sammen ❤
• gå en tur alene
• måske har du behov for at være kreativ, uden at blive afbrudt
• meditere

Mærk efter, hvad du har brug for, for at lade batterierne op!

Og ja, pas nu rigtig godt på dig selv ❤…

Loading Likes...