Nogle gange kan jeg godt blive fanget i mit eget spindelvæv af, at omtale mig selv dårligt. Det ligger simpelthen fastgroet på bunden af mit væsen. Jeg er opdraget til, ikke at have for høje tanker om mig selv!
Jeg er sten-sikker på at jeg ikke er den eneste, der har en negativ indre dialog.
Her er et par af mine:
“Du er da også bare gået hen og blevet alt for fed”
“Dit hår sidder af helvedes til i dag”
“Nu skal du ikke tro, du kan opnå dine spøjse drømme,- og da slet ikke i din alder”
“Du finder da aldrig en kæreste men den figur/ næse/hængepatter….”
“Du kan da ikke tage ud og handle i det tøj, hvad tænker de ikke om dig i Brugsen”
Jeg kunne blive ved! Jeg lader jeg mig jo også påvirke af teenage døtrenes holdninger:
“Ej mor, du går da ikke udenfor klædt sådan der”
“Blogger?, ej mor,- det gør du bare ikke. Det er fucking pinligt”
“Øh mor, det der er altså ikke, til nogen på din alder”
Eller min forældres og bedsteforældres generation, som også bare syntes at det er tåbelig snik/snak at skulle sidde og tale om følelser, drømme og visioner. “Nej, læn du dig nu bare tilbage i sædet, opfør dig pænt og lav ikke for meget “larm”….”,- for hvad tænker naboen så ikke”?? (og naboen er ikke en disse bedre:” Ej, har du hørt hvad bla.bla.’s datter siger, gør ect.”)!
– Man får lyst til at skrige ned i en pude! (og hvorfor ned i en pude?? Fordi det ikke er pænt at skrige sin mening ud, da den er ilde hørt? Det tager jo ingen ende).
Janteloven folder sit store, sorte vingefang ud!
Janteloven er et udtryk, der stammer fra den dansk/norske forfatter Aksel Sandemoses roman: “En flyktning krysser sitt spor” skrevet i 1933.
Jeg kan endda præsterer at nedgøre mig selv, hvis jeg får anerkendende ros,- du kender det også…:
“Hvor ser du godt ud i den kjole” = “Nå, den her gamle las. Det er ik noget særligt” (men du har faktisk været ude og købe en sprit ny kjole)
“Din mad smagte fantastisk,- du må ha’ stået timevis i køkkenet” = “Nå, det er bare noget jeg hurtigt klaskede sammen” (…og du har faktisk stået i timevis og slavet over maden)
“Er du blivet klippet?,- du ser stang-godt ud” = “Ej, jeg har faktisk en rigtig dårlig hår-dag”!
*
Er det ikke bare åndsvagt?
Så sig da bare: “Tak”,- tag imod skulder-klappet! Jeg skal selv arbejde meget med det og jeg øver mig dagligt!
Jeg er i øjeblikket i gang med at læse Ole Henriksens bog: “Det skal føles godt” og stjæler lige en af hans morgenritualer:
Kik dig selv i spejlet og tal positivt til dig selv!
På et tidspunkt har din hjerne opfattet den positive ændring,- retter til og således, er du og jeg på vejen til et mere positivt mindset!!
