Jeg er i øjeblikket på et stadie, hvor jeg ikke længere hører til gruppen af unge mennesker. Heller ikke de 30+ og op til 40, er jeg en del af.

Godt nok siger mine unger at jeg er gammel og levede min barndom i stenalderen (og så er det mig, der himler med øjnene). Så retter jeg ryggen og tager en alvorlig mine på: “Ja ja, jeg er da ikke fyldt 50 endnu”,- velvidnede at tiden går hurtigt og før jeg får set mig om….🎉..taaadaaa 👵!!

Men hvor hører man til, når man er 36-38 af sind men spejlbilledet siger 46? Spejlet vover ligefrem at påpege, i konspiration med det dårlige badeværelses-lys, at min krop trænger til en kraftig opstramning.

Nuvel, jeg ved det godt!

Men hvad er løsningen? Litervis af fugtighedscreme eller rynkecremen fra reklamen, som et tynd 21 årigt pigebarn smører i ansigtet? Gaffatape har jeg hørt, skulle få hængepatterne op under hagen. Og så strømpebukser med SÅ meget elastik, at det kan preeesse dit fedt ind mellem organenerne og ud på bagsiden, så du får “that ass”! BH’er med push-op og -ind, kunstige negle og så toppe det hele af med 5 kilo make-up.

Jo, det kunne være løsningen til en lørdag-aften i byen, hvor man som single skal ud og “nul-stilles”! Men jeg tænker, det må falde ind under falsk varebetegnelse!

Lad os antage jeg gjorde mig alle disse tiltage, “skød papegøjen” en lørdag nat…! Hvilket chok ville denne, naturligvis græske gud, ikke få sig ?  ,- Jeg vil være ganske ukendelig fra den pige, han tog med hjem!

Nej, det går ikke!

Måske er den rette vej bare at leve autentisk, være tro mod sig selv og sine værdier. Alt andet er da for bøvlet!

Facebooktumblrmail Loading Likes...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *