{"id":983,"date":"2020-05-26T12:47:26","date_gmt":"2020-05-26T10:47:26","guid":{"rendered":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/?p=983"},"modified":"2021-05-17T16:06:12","modified_gmt":"2021-05-17T14:06:12","slug":"barnet-med-autisme-paa-godt-og-ondt","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/?p=983","title":{"rendered":"Barnet med autisme p\u00e5 godt og ondt"},"content":{"rendered":"\n

“<\/strong>M\u00e5ske har hun altid v\u00e6ret lidt “ved siden af” som barn,- alts\u00e5 n\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 hendes barndom<\/strong><\/em>“!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I disse dage ved jeg snart ikke om jeg er imod alle de diagnoser, der bliver givet til b\u00f8rn og unge. For putter vi dem s\u00e5 i en bestemt kasse og fort\u00e6ller dem derved, at de har begr\u00e6nsninger pga. deres diagnosen? For nogle b\u00f8rn f\u00f8ler sig pludselig d\u00f8mt til at v\u00e6re noget bestemt og bliver kede af, ikke bare at v\u00e6re “normale”. Andre f\u00f8ler lettelse,- for endelig kommer der ord p\u00e5 og barnet f\u00f8ler sig som en del af et usynlig f\u00e6llesskab,- set og forst\u00e5et!<\/p>\n\n\n\n

❤<\/p>\n\n\n\n

For mig har hun altid v\u00e6ret normal (arh, okey nogle gange har jeg t\u00e6nkt om hun var blevet opdraget af ulve eller blevet forbyttet p\u00e5 sygehuset). Hun har altid v\u00e6ret det barn, der kr\u00e6vede mest opdragelse,- Det barn man lige skulle have i kort snor – Men uden at jeg egentlig spekulerede videre over det.<\/p>\n\n\n\n

Hun sad, som det eneste barn ud af 3, p\u00e5 trappen til time-out (og det var hun for\u00f8vrigt fl\u00f8jtende ligeglad med)<\/em>. Hun manglede et filter for, hvad der var passende at sige og g\u00f8re i bestemte situationer. Og det g\u00f8r hun stadig! S\u00e5 det v\u00e6rste, i fors\u00f8get p\u00e5 at opdrage hende, har v\u00e6ret at hun “trykkede p\u00e5 vores knapper”, fordi hun virkede til at v\u00e6re ganske up\u00e5virket af sk\u00e6ld ud\/irettes\u00e6ttelser.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Da pigebarnet n\u00e6rmede sig teenage\u00e5rene, begyndte der at opst\u00e5 problemer for hende, i forbindelse med at kunne agere socialt. Hun kunne pludselig ikke afl\u00e6se sine veninder (som selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 var g\u00e5et hen og blevet sm\u00e5 tikkende hormonbomber)<\/em>. Ofte opstod der sk\u00e6nderier og midlertidige brud p\u00e5 venskaber – Ofte grundet at hun ikke kunne se, at det hun sagde og gjorde, havde en anden effekt p\u00e5 omgivelserne, end hensigten var. Det skal ogs\u00e5 siges at hun var ganske forladt for en hver form for empati, forst\u00e5else og indblik i hendes omgivelser. Umiddelbart var hun blot et stort narcissistisk barn, som trumlede over dem, som stod i hendes vej. I forbindelse med disse problemer, kom skolev\u00e6gring snigende omkring 7. klasse! Hun “fejlede” ofte noget om morgenen, inden hun skulle i skole. Mavepine den ene dag, hovedpine den n\u00e6ste,- undskyldningerne stod i k\u00f8. Selvf\u00f8lgelig var det hendes m\u00e5de at komme v\u00e6k fra en situation, hun ikke kunne kontrollere eller kunne finde redskaberne til at h\u00e5ndtere…! Dette kunne jeg selvf\u00f8lgelig ikke se i begyndelsen og det lagde grunden for utrolig mange sk\u00e6nderier og ubehagelige episoder.<\/p>\n\n\n\n

Min datters “u\u00f8nskede” adf\u00e6rd, blomstrede efter hendes fars d\u00f8d i 2016, hvor hun er 14 \u00e5r gammel. Hun var ganske urimelig og modbydelig overfor mig og hendes s\u00f8stre. Og efter utallige m\u00f8der med skolen og psykologen som ikke mente at hendes adf\u00e6rd bundede i andet end sorg, var der endelig var en konsulent fra ppr, der sagde: “Der er noget mere ved hende. Der er noget, vi ikke ser”!<\/p>\n\n\n\n

Dette blev begyndelsen p\u00e5 en rigtig lang og h\u00e5rd rejse for min datter gennem b\u00f8rn og unge psykiatrien, hvor hun kun modstridende samarbejdede. “De f\u00e5r intet ud af mig”, sagde hun en dag til mig, p\u00e5 vej til den ugentlige session hos psykologen. Og det faktum at psykologen talte til hende, som var hun et lille barn, hjalp absolut ikke p\u00e5 situationen. Men det hele endte med diagnosen Infantil Autisme og angst. Efter udredning, syntes jeg man blev overladt lidt til sig selv. Jeg blev opfordret til at s\u00f8ge p\u00e5 diverse hjemmesider omkring autisme. Jeg kendte ikke systemet og hvilke muligheder man kunne tr\u00e6kke p\u00e5, for at f\u00e5 hj\u00e6lp til ens barn. Her kunne jeg godt have brugt informationen: “Her er en liste over, hvilke muligheder det offentlige kan tilbyde”! Vi fik tilbudt og har benyttet psykologer, ppr., haft B\u00f8rn og Unge kontakt (var s\u00e5 heldige at f\u00e5 en frisk fyr, som talte “samme sprog” som hende og som hun derfor hurtigt kunne \u00e5bne op overfor)<\/em> og en familiekonsulent som kunne give mig nogle redskaber.. Alle sammen gode tiltag, hvor jeg har kunne plukke viden omkring mit barn,- Men i sidste ende bliver man bare klogere af de erfaringer, man skaber hen af vejen.<\/p>\n\n\n\n

Det skal siges at udredningen, efterfulgt af netv\u00e6rks m\u00f8der, gav bonus! Skolen var meget lydh\u00f8r overfor mit barns udfordringer og var utrolig samarbejdsvillige i forhold til at tilrettel\u00e6gge undervisningen, s\u00e5 det passede til min datter. Der blev taget hensyn til at hun fx. ikke beh\u00f8vede sige noget h\u00f8jt i klassen, at hun havde en fast plads og faste side-makkere og at hun (i det omfang det var muligt) p\u00e5 forh\u00e5nd blev underrettet om evt. udsving i den faste rutine. Det kunne fx. hyle hende helt ud af den, hvis man p\u00e5 klassen, ganske uventet fik beskeden at de om 2 minutter, skulle m\u00f8des med de andre klasser i forsamlingssalen! Desuden fik hun lov til at g\u00e5 tidligere hjem end de andre, da hun hurtigt blev overstimuleret ved larm og uro. P\u00e5 trods af mange velmenende tiltag, kunne hun efter nogen tid, alligevel ikke overskue skoledagen og veninderne, der for hende var i en helt anden verden end hende. Hun endte med at blive v\u00e6k! Alt dette forl\u00f8b over et par \u00e5r,- fra 7-9. klasse og desv\u00e6rre gik en masse undervisning\/viden tabt. I hendes sidste \u00e5r i folkeskolen blev hun hjemmeundervist i dansk og matematik 4 dage i ugen af den samme l\u00e6rer. De knyttede et rigtig godt b\u00e5nd og jeg fik indtryk af at de faktisk hyggede sig sammen mens undervisningen stod p\u00e5. Desv\u00e6rre kunne det tabte ikke indhentes i folkeskoletiden!<\/p>\n\n\n\n

Idag er hun tilknyttet CSV (center for special undervisning), hvor hun bliver undervist i dansk og matematik 2 dage i ugen (alts\u00e5 n\u00e5r hun m\u00f8der op 😁),- og hvor hun f\u00e5r betalt k\u00f8rsel fra d\u00f8r til d\u00f8r. Et super godt tilbud men som 17 \u00e5rig bliver hun n\u00f8dt til selv at tage ansvaret for at komme afsted. Jeg bakker hende op, uanset hvilke beslutninger hun tager, men selvf\u00f8lgelig pr\u00f8ver jeg at snige motivationen ind 😉. For at hun ikke skal f\u00f8le sig s\u00e5<\/em> presset at hun “falder i” igen, forsikre jeg hende om at hun kan blive til alt, hvad hun vil, hvis hun bare s\u00e6tter sig for at s\u00e6tte en fod foran den anden. Der er mange m\u00e5de at opn\u00e5 \u00f8nskerne for fremtiden,- vejen er n\u00f8dvendigvis ikke snorlige!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Jeg vil sige at min oplevelse af hele det psykiatriske system er, at man er overladt til sig selv, indtil man selv r\u00e5ber h\u00f8jt. Jeg har m\u00e5tte r\u00e5be h\u00f8jt et par gange og det har kr\u00e6vet meget energi fra mig, da det ogs\u00e5 for mig, har v\u00e6ret utrolig dr\u00e6nende, at have et barn med en diagnose, samtidig med at jeg ogs\u00e5 havde 2 andre b\u00f8rn, der ogs\u00e5 skulle have opm\u00e6rksomhed. Hendes s\u00f8skende trak sig i en lang periode,- sikkert for at sk\u00e5ne mig, ‘da jeg jo tydeligvis havde nok at se til med deres s\u00f8ster’.<\/p>\n\n\n\n

Taget i betragtning af at min datter altid havde v\u00e6ret et udadvendt, altid glad, smilende og vellidt barn, blev det noget af en kolb\u00f8tte-vending, da autismen viste sine kl\u00f8er.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Min datters tegn p\u00e5 udfordringer og som er<\/em> generelle tegn p\u00e5 autisme:<\/p>\n\n\n\n

  • Angst: <\/strong>P\u00e5 et tidspunkt kunne hun ikke engang \u00e5bne d\u00f8ren, for at t\u00f8mme postkassen. Der var en lang periode, hvor hun slet ikke kom ud af husets 4 v\u00e6gge. Hvis fremmede n\u00e6rmede sig hende, begyndte hun at bakke. Selv hvis hun vidste, at det var posten, der bankede p\u00e5, kunne hun ikke overvinde angsten for at \u00e5bne d\u00f8ren. Angst for m\u00e6nd, der kom for t\u00e6t p\u00e5 hende. Hun reagere p\u00e5 h\u00f8je og is\u00e6r pludselig lyde og \u00f8nsker ikke ber\u00f8ring, med mindre hun selv tager initiativet. (For nogen tid siden, skulle hele familien til et stand-up show. Min datter kunne godt lide komikeren og syntes godt om ideen. Men samtidig kendte hun sig selv godt nok til at vide, at hun ikke vil kunne befinde sig godt i en s\u00e5 stor forsamling. Alt for mange alarmklokker ringede, selvom vi havde arrangeret siddeplads mellem os mm. Hun tog ikke med men fik samtidig k\u00e6mpe ros, for at have lytte til sine egen begr\u00e6nsninger)<\/em>.<\/li>
  • Social akavet <\/strong>: Min datter form\u00e5r ikke small-talk. Hun bliver helt forkert, hvis damen ved kassen, begynder at sp\u00f8rge om hun…”ellers har f\u00e5et indk\u00f8bt alle julegaverne”. Faktisk kan hun ofte slet ikke selv betale for en vare og derfor m\u00e5 en fra familien g\u00f8re det for hende. Hun kan ikke bevare den naturlige \u00f8jenkontakt,- is\u00e6r med fremmede. Hun kan ikke afl\u00e6se sociale signaler og har derfor en sl\u00f8j situationsfornemmelse. Hun forst\u00e5r ikke sarkasme, ironi og hvis du bryder ud i et ordsprog, kan man se hende blive helt “blank”. Hun har brug for at holde fast i regler og en fast struktur. Dette betyder s\u00e5 ogs\u00e5 at hun kan blive meget fastl\u00e5st og er ikke s\u00e6rlig fleksibel i forhold til uforudsete h\u00e6ndelser.<\/li>
  • Depression:<\/strong> Depressionen kommer og g\u00e5r. Nogle gange kan der g\u00e5 halve \u00e5r imellem hendes nedture. Men n\u00e5r de s\u00e5 er der, kan hun slet ikke finde det positive i tilv\u00e6relsen. Alt er ligegyldigt! Hun er grim og tyk og bliver aldrig til noget ect.ect. Og nogle gang stikker det s\u00e5 dybt, at hun syntes at det ville v\u00e6re lettere ved, at afslutte livet for at f\u00e5 fred og undg\u00e5 pres (b\u00e5de udefra kommende og eget konstante pres).<\/li>
  • Psykisk ustabil:<\/strong> Hun kan vende p\u00e5 en tallerken. V\u00e6re glad det ene \u00f8jeblik og i det n\u00e6ste, er hele hendes verden v\u00e6ltet. Der har v\u00e6ret, for os sm\u00e5 \u00e5ndsvage ting, der kunne v\u00e6lte hende: en negl kn\u00e6kker, h\u00e5ret sidder forkert, at hendes n\u00e6rmeste ikke har samme holdning som hende, at hun generelt ikke f\u00e5r sin vilje, at hun ikke er midtpunktet, at hendes s\u00f8stre roses for noget, som hun ikke form\u00e5r. Hun er sin egen meget store kritikere. Ja, mange af hendes reaktioner er naturlige teenage nykker! For hende kan det blot g\u00e5 s\u00e5 dybt, at hun bliver selvmords truet, da hun i “krigstid” ikke kan t\u00e6nke rationel! <\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Jeg har egentlig aldrig sat mig dybt ind i emnet autisme. Jeg har skrabet overfladen, da autisme breder sig over et k\u00e6mpe spektrum og ingen b\u00f8rn er ens. Jeg har meldt mig ind i grupper og l\u00e6st hvilke erfaringer andre for\u00e6ldre har gjort sig. Og selvf\u00f8lgelig har det v\u00e6ret rart at finde ud af, at jeg ikke er den eneste, der til tider st\u00e5r i lort til anklerne. Men liges\u00e5 meget som at blive klogere p\u00e5 andres erfaring, har jeg haft en stort behov for at l\u00e6re min “nye” datter at kende. For hun er sin egen, p\u00e5 sin helt egen facon. Jeg har l\u00e6rt at afl\u00e6se hende og nogle gange fange hende, inden depressionen tr\u00e6kker hende for langt ned. Desv\u00e6rre har vi skulle gennem 1 selvmordsfors\u00f8g og et n\u00e6r-ved-selvmordsfors\u00f8g, for at l\u00e6re at genkende m\u00f8nstret. Jeg er begyndt at kende hendes udfordringer og hvorn\u00e5r jeg skal tr\u00e6de til og hvorn\u00e5r jeg skal tr\u00e6de tilbage,- det er nemlig en h\u00e5rfin balancegang. Nogle gange pr\u00f8ver jeg at komme hende i fork\u00f8bet! Hvis jeg ved, der kommer en arrangement eller anden aktivitet, ved jeg hendes angst vil begynde at sende faresignaler! En familiekonsulent sagde en gang til mig: At have et barn med autisme, er ligesom at skulle forberede at den amerikanske pr\u00e6sident kommer til landet; Hvor skal han sidde, hvem komme han til at skulle snakke med, er der en mulighed for at kunne tr\u00e6kke sig fra selskabet mm..<\/strong>Og det er noget, jeg virkelig har taget til mig!<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

    S\u00e5 hvad g\u00f8r jeg for at hj\u00e6lpe hende og i det hele taget hj\u00e6lpe hele min familie med at leve med hendes udfordringer? <\/p>\n\n\n\n

    Jeg pr\u00f8ver at skabe forudsigelighed:<\/strong> Hverdagen skal helst ligne dagen ig\u00e5r og skulle der v\u00e6ret afvigelser, skal hun forberedes noget tid for inden. Hun har et stort behov for faste gr\u00e6nser og regler. (Hvis hun kunne, ville hun ogs\u00e5 gerne s\u00e6tte resten af familien i et fast skema men der<\/em> bliver hun alts\u00e5 udfordret lidt,- for hun bliver n\u00f8dt til at l\u00e6re at vi andre ogs\u00e5 har vores egen fri vilje😁) . Vi pr\u00f8ver at f\u00f8je hende, i det omfang det er muligt. Det kan fx. v\u00e6re s\u00e5 som: fast tidspunkt for m\u00e5ltider, faste pladser mm. I samme \u00e5ndedrag f\u00e5r hun plads til at styre, s\u00e5 meget som muligt indenfor egen gr\u00e6nser. Hun har f.eks. et stort behov for, at f\u00f8lge sin egen madplan og at have kontrol over sin fysiske krop via motionscentre mm.<\/p>\n\n\n\n

    Jeg har l\u00e6rt, at man ikke n\u00e5r ind til hende, n\u00e5r hun har en af hendes “nedsmeltninger”. Disse bliver man n\u00f8dt til at betragte p\u00e5 afstand og vente p\u00e5, hun tilbage-vinder overskuddet til at reflektere over egne handlinger. Det er i fredstiden jeg griber fat i hende. Vi har rigtig mange “walk and talks”, hvor jeg pr\u00f8ver at motivere hende til refleksion og selv indsigt:<\/p>\n\n\n\n

    • Hvad forg\u00e5r der inde i dig, n\u00e5r f\u00f8lelserne l\u00f8ber af med dig? Er der et m\u00f8nster? Er der nogle triggere?<\/strong> (Lige n\u00e5r hun st\u00e5r i total “nedsmeltning”, kan hun ikke s\u00e6tte ord p\u00e5 f\u00f8lelserne. Men bagefter form\u00e5r hun, med lidt hj\u00e6lp, at fort\u00e6lle hvad der forgik i hende)<\/em><\/li>
    • Hvad kan jeg g\u00f8re for dig, n\u00e5r du er nedtrykt?<\/strong> (Her har jeg med fordel kunne aftale en slags handleplan med hende. Hvad m\u00e5 jeg sige\/g\u00f8re..! Nogle gange har vi haft aftalt at jeg m\u00e5 sp\u00f8rge hende ind til en farve ifht. hum\u00f8ret. R\u00f8d, gr\u00f8n, gul. S\u00e5ledes ved jeg, hvor meget “p\u00e5 vagt” jeg skal v\u00e6re).<\/em><\/li>
    • Hvad kan du selv g\u00f8re, for at komme ud af dit fastl\u00e5se tankem\u00f8nster?<\/strong> (Min datter skriver en slags dagbog, hvor hun f\u00e5r skrevet alle sine tanker ned, n\u00e5r hun er i “nedsmeltning”. Ligeledes har jeg bedt hende om at finde mindst 3 ting hver dag, som har v\u00e6ret positive. S\u00e5ledes at det kan hj\u00e6lpe hende med at flytte fokus. P\u00e5 et tidspunkt fatter hjernen vel at der ogs\u00e5 er gode ting i livet). <\/em><\/li><\/ul>\n\n\n\n

      <\/p>\n\n\n\n

      Og hvordan kommer man igennem udfordringerne, n\u00e5r man har et barn med diagnoser? Jeg m\u00e5 \u00e6rligt indr\u00f8mme, at det har v\u00e6ret pisse h\u00e5rdt at skulle st\u00e5 selv med,- Ikke at have haft en partner, der kunne tage over, n\u00e5r mit glas var fyldt. ( Jeg har venner og familie, der gerne r\u00e6kker ud, hvis jeg har brug for det. (I ved hvem i er og jeg vil st\u00e5 i evig g\u00e6ld til jer ❤) Men der h\u00f8rer jeg desv\u00e6rre til den gruppe mennesker, der ikke konstant vil belemre andre med mine problemer. Og vil i det hele taget ikke v\u00e6re den der tr\u00e6lse veninde, som altid sidder og brokker sig.) Jeg har gr\u00e6dt mig selv i s\u00f8vne og har g\u00e5et lange ture med t\u00e5rene trillende ned af kinderne, mens jeg har bedt om styrke. For det er pisse h\u00e5rdt. Jeg elsker mit barn overalt p\u00e5 jorden samtidig med jeg kunne kv\u00e6le hende og have lyst til at r\u00e5be hende ind i hovedet: “S\u00e5 hold nu k\u00e6ft og tag dig sammen”<\/em><\/strong>!…”Gud ske lov for at der altid er en ny dag i morgen”,- S\u00e5 jeg kridter skoene, starter p\u00e5 en frisk og h\u00e5ber p\u00e5 en god ny dag.<\/p>\n\n\n\n

      Men ud over denne diagnose, som p\u00e5 d\u00e5rlige dage tr\u00e6kker neglene langsom ud, s\u00e5 er hun jo et fantastisk v\u00e6sen. N\u00e5r hun er i sit gode hj\u00f8rne er hun sjov og ligetil. Fuldst\u00e6ndig fjollet, fantastisk og en dejlig pige, der ikke (ja undskyld) gi’r en fuck for, hvad andre t\u00e6nker om hende. Og det er s\u00e5dan, det skal v\u00e6re,- s\u00e5dan jeg opdrager min b\u00f8rn.❤…og gudskelov er ingen af os normale🤪. <\/p>\n\n\n\n

      \"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

      Af sider jeg har haft gavn af kan n\u00e6vnes:<\/p>\n\n\n\n

      • #enmillionstemmer – Bak op om p\u00e5r\u00f8rende til handicap og psykisk s\u00e5rbarhed <\/strong>(facebook)<\/li>
      • Autisme forum til for\u00e6ldre som har b\u00f8rn med autisme<\/strong> (facebook)<\/li>
      • Anna Hjort – Autisme og ADHD r\u00e5dgivning<\/strong> (facebook)<\/li>
      • Autismeplusfar<\/strong> (Personlig blog p\u00e5 Facebook. Vil virkelig r\u00e5de alle til at f\u00f8lge ham. Han er helt igennem fantastisk til at beskrive de daglige udfordringer. Det er nok fra hans indl\u00e6g, jeg har hentet mest viden)<\/em><\/li>
      • Og s\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig Landsforeningen for autisme. <\/strong>(Her kan du finde en masse information omkring autisme i divs. artikler, pjecer og du f\u00e5r muligheden for at ringe til st\u00f8ttetelefonen for r\u00e5dgivning)<\/em><\/li><\/ul>\n\n\n\n

        Dette indl\u00e6g er naturligvis skrevet med accept fra min datter ❤<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

        “M\u00e5ske har hun altid v\u00e6ret lidt “ved siden af” som barn,- alts\u00e5 n\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 hendes barndom“! I disse dage ved…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1033,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/983"}],"collection":[{"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=983"}],"version-history":[{"count":59,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/983\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1309,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/983\/revisions\/1309"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1033"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=983"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=983"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=983"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}