Jeg har altid givet min barndom skylden, for mit nuv\u00e6rende liv,- og det er absolut ikke p\u00e5 den “fede m\u00e5de”!<\/p>\n
M\u00e5ske har jeg brugt min barndom, som en undskyldning for mine fejl og mangler og er derved kommet til at p\u00e5tage mig en slags “offer rolle”. Det er den letteste m\u00e5de men det g\u00f8r livet rigtig, rigtig h\u00e5rdt og t\u00e6rer igennem min sj\u00e6l som syre.<\/p>\n
Min rygs\u00e6k er bare blevet alt for tung og situationer i mit liv, har nu gjort at jeg bliver n\u00f8d til at t\u00f8mme tasken, for alt det shit, der ikke l\u00e6ngere gavner mig.<\/p>\n
Jeg har for lang tid siden indset at det ikke er min skyld. Det er ikke min skyld,<\/strong> at jeg fik tildelt nogle “d\u00e5rlig kort” – Men det er mit ansvar<\/strong> at f\u00e5 det bedste ud af livet.<\/p>\n En veninde sagde en gang til mig at jeg ville have bedst af at tilgive, for at kunne komme videre,- for at kunne hele.<\/em> Men jeg har ikke kunne finde det i mig at kunne tilgive, n\u00e5r det<\/em> jeg mest havde lyst til, var at ruske personen og skrige hende ind i hovedet: “Jeg hader dig og det er din skyld at jeg er “g\u00e5et istykker”!<\/p>\n Lidt f\u00f8r jul (2018) \u00e6ndrede situationen sig! Jeg er endelig kommet ud af barndommens skruetvinge og jeg vil her dele en lille del<\/em> <\/strong>af min l\u00f8sning med dig.<\/p>\n For det har kostet mange forskellige processer, s\u00e5 som : personlige udvikling, bes\u00f8g hos psykolog, meditation og s\u00f8gen efter spirituel indsigt, livserfaringer og meget mere.<\/p>\n Jeg har fornyelig skrevet et brev,- rettet mod min mor. Hende, jeg har hadet hele mit liv! Brevet har hjulpet mig med at finde tilgivelsen og fred i sj\u00e6len.<\/p>\n ❤<\/p>\n K\u00e6re mor,<\/p>\n Jeg hader dig. Jeg tror jeg har hadet dig n\u00e6sten hele mit liv. Jeg tror faktisk ikke du selv er klar over, hvor meget du har fuck’et min barndom, mit liv, mit selvv\u00e6rd op.<\/p>\n Jeg har hadet dig, for at v\u00e6re anderledes end de andre m\u00f8dre.<\/p>\n Jeg har hadet dig, for altid at have sat dig selv, f\u00f8r end mig.<\/p>\n Jeg har hadet dig, for aldrig at kysse og kramme mig,-for aldrig at have sagt: \u201djeg elsker dig\u201d.<\/p>\n Jeg har hadet din ligegyldighed,- at du har spildt dit liv p\u00e5 sofaen og med alkohol og fester.<\/p>\n Jeg har hadet dig, for at jeg aldrig kunne tage venner med hjem,- for det var altid pinligt.<\/p>\n Jeg har hadet dig fordi du aldrig stod op om morgenen, sammen med mig, n\u00e5r jeg skulle i skole.<\/p>\n Jeg har hadet dig, for aldrig at have deltaget i for\u00e6ldrem\u00f8der, h\u00e5ndboldkampe eller blot for ikke at have interesseret dig for mig, hvad jeg f\u00f8lte, t\u00e6nkte og gik og lavede.<\/p>\n Jeg har hadet dig, for at have efterladt min s\u00f8ster og mig alene hjemme, mens du i l\u00f8bet af natten, var listet af p\u00e5 druk og byture,- nogle gange var du v\u00e6k i over 1 d\u00f8gn. Jeg hadede dig, for ikke at have passet p\u00e5 mig.<\/p>\n Jeg har hadet dig, for aldrig at have fortalt mig, hvem min far var.<\/p>\n Jeg har hadet dig, fordi du aldrig har v\u00e6ret k\u00e6rlig og n\u00e6rv\u00e6rende.<\/p>\n Jeg har hadet dig, for alle de gange jeg m\u00e5tte ringe ned til v\u00e6rtshuset, for at sp\u00f8rge om, hvorn\u00e5r du kom hjem og lavede aftensmad.<\/p>\n Jeg har hadet dig, fordi du har gjort min barndom fyldt med fortvivlelse, sorg\/ked-af-det-hed.<\/p>\n Jeg har hadet dig, fordi du aldrig tog dig af de syge og svage i din n\u00e6rmeste familie. Hvorfor var du der ikke for dem? Hvad fanden var der galt med dig??<\/p>\n Jeg har hadet dig og afskrevet dig\u2026.<\/p>\n Og p\u00e5 trods af at jeg havde oph\u00f8rt min kontakt med dig, s\u00e5 form\u00e5ede du alligevel at lave en m\u00f8rk plet p\u00e5 min sj\u00e6l,- i mit hjerte. En reminder om mit lorte liv og det<\/em> du har budt mig. En reminder, som kom igennem som d\u00e5rlig samvittighed. En fucking d\u00e5rlig samvittighed over, ikke at dreje af og komme ind og bes\u00f8ge dig.<\/p>\n Og nu sidder du s\u00e5 der,- 2 \u00e5r efter jeg har \u201dsluppet\u201d dig\u2026..,- nu sidder du der og er dement! Jeg kan ikke l\u00e6ngere klandre dig for mit liv. Jeg kan ikke l\u00e6ngere straffe dig med tavshed. For du er p\u00e5 vej v\u00e6k og kan ikke l\u00e6ngere huske, hvad du har gjort mod mig.<\/p>\n S\u00e5\u00e5\u00e5…..<\/p>\n Jeg tilgiver dig\u2026<\/p>\n \u2026\u2026og aldrig har min sj\u00e6l f\u00f8lt sig mere lettet.<\/p>\n<\/blockquote>\n <\/p>\n Jeg takker dig. For p\u00e5 trods af en m\u00f8j-barndom,- s\u00e5 har det<\/em> gjort mig, til den jeg er i dag. S\u00e5 uden dig,- ingen mig.<\/p>\n P\u00e5 grund af dig, har jeg f\u00e5et et stort empatisk hjerte. Jeg har plads til at favne mine b\u00f8rn, anerkende og elske dem, til de br\u00e6kker sig.<\/p>\n Jeg har l\u00e6rt at skulle finde gl\u00e6de i de helt sm\u00e5 ting. At kunne se det smukke i alt levende omkring mig! Lige fra ilten jeg ind\u00e5nder, til mine d\u00f8tres fnis’en.<\/p>\n Jeg er blevet st\u00e6rk pga. af dig. Dit d\u00e5rlige forbillede har v\u00e6ret mit vidnesbyrd om at jeg kunne g\u00f8re det 1000 gange bedre. Selvom jeg aldrig bliver perfekt, ved jeg at jeg kun<\/em> kan blive bedre, end det du b\u00f8d mig.<\/p>\n Til dine sidste dage, vil jeg tage mig af dig og hj\u00e6lpe dig gennem den sv\u00e6re tid, der ligger og venter. Jeg vil v\u00e6re der, hvis du har brug for tr\u00f8st og kram…. For jeg er ikke dig og mit had har forladt mig.<\/p>\n K\u00e6rligst din datter…<\/p>\n ❤<\/p>\n <\/p>\n Jeg v\u00e6lger at dele mit brev med dig,- m\u00e5ske kan det give dig en ide til, hvordan man kan komme videre med tilgivelse! Min egentlige tanke er at jeg herefter vil skrive et brev til mig selv\/mit indre barn, p\u00e5 min mors vegne,- Et brev hvor jeg lader “hende” skrive alt det jeg har l\u00e6ngtes at h\u00f8re. Og derefter kan jeg afslutte et helt liv med had, sorg og mindrev\u00e6rdskomplekser! Og endelig sj\u00e6lefred !<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg har altid givet min barndom skylden, for mit nuv\u00e6rende liv,- og det er absolut ikke p\u00e5 den “fede m\u00e5de”! M\u00e5ske har jeg…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":544,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/525"}],"collection":[{"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=525"}],"version-history":[{"count":17,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/525\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":546,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/525\/revisions\/546"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/544"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=525"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=525"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=525"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n