Da jeg var barn mistede jeg min bedstefar\/morfar til en blodprop. Han var mit et og alt og jeg kunne slet ikke v\u00e6re i min krop, for savnet af ham gjorde s\u00e5 forf\u00e6rdeligt ondt. I \u00e5rene, der kom mistede jeg flere familiemedlemmer: onkel og mormor.<\/p>\n
Men allerede som barn, fik jeg ubevidst indprogrameret :<\/p>\n
- \n
- Vi taler ikke om sorgen, savnet og smerten<\/li>\n
- Ikke gr\u00e6de, for s\u00e5 er man bare til besv\u00e6r for sine omgivelser<\/li>\n
- Bare hurtig f\u00e5 ordnet det praktiske og s\u00e5 skynde sig videre, inden vi kommer til at m\u00e6rke “b\u00f8lgen”.<\/li>\n<\/ul>\n
Man skulle tro at d\u00f8den, var en smitsom sygdom, som ville klaske sig p\u00e5 os, hvis vi sagde dens navn h\u00f8jt!<\/strong><\/p>\n
Hvad bliver vi for nogle mennesker med disse \u00e5bne s\u00e5r, som aldrig bliver behandlet??<\/p>\n
(men det m\u00e5 v\u00e6re et andet indl\u00e6g).<\/em><\/p>\n
Jeg vil fort\u00e6lle dig min historie omkring det, uventet at miste min mand. Jeg vil dele den med dig, for at give dig indblik men jeg h\u00e5ber ogs\u00e5, du m\u00e5ske kan bruge min erfaring og tage nogle ting med dig! M\u00e5ske bare til refleksion og noget info, du kan drage nytte af, n\u00e5r du<\/em> st\u00e5r i det.<\/p>\n
❤<\/p>\n
Min historie<\/strong><\/p>\n
Jeg bliver v\u00e6kket lidt over kl.23 af min yngste datter, som siger til mig at jeg skal g\u00e5 nedenunder til far, for han er syg! (jeg skal tidlig op n\u00e6ste morgen og brummer noget med at han da er en voksen mand, der kan tage af sig selv).<\/em><\/p>\n
Som jeg g\u00e5r ned af trapperne kan jeg h\u00f8rer hans hurtige og hv\u00e6sende vejrtr\u00e6kning . I en br\u00f8kdel af et sekund, t\u00f8ver jeg,- jeg pr\u00f8ver at styrke mig – jeg kan godt m\u00e6rke at her<\/em> er der noget helt helt galt.\u00a0 Jeg tr\u00e6der ind i stuen og ser ham ligge p\u00e5 sofaen med stiftrettet blik og fr\u00e5de om munden. Med det samme g\u00e5r jeg p\u00e5 “autopilot” ( jeg er ssh’er) Han er v\u00e5d af sved og k\u00e6mper for at tr\u00e6kke vejret. Jeg glider lidt p\u00e5 gulvet foran ham (bl\u00e6ren har t\u00f8mt sig) og begynder at tage fat i hans arme og ben, for at tjekke, om han er lam. (for i mit hoved, var jeg godt klar over at det var en hjernebl\u00f8dning). Min mindste datter st\u00e5r skr\u00e6kslagen og ser p\u00e5,- Jeg sender hende ovenp\u00e5 for at v\u00e6kke hendes 2 \u00e6ldre s\u00f8skende! Jeg kikker min mand i \u00f8jnene og siger at jeg ringer 112. Han blinker tilbage til mig, som ok.<\/p>\n
Jeg ringer 112 og st\u00e5r med en sygeplejeske i r\u00f8ret og siger: “Jeg tror det er en hjernebl\u00f8dning”! (idet jeg siger det h\u00f8jt, t\u00e6nker jeg: fuck nu h\u00f8rer han det osse)<\/em>. Sygeplejersken fort\u00e6ller mig flere gange at der er forsinkelse p\u00e5 ambulancen og fort\u00e6ller mig at hun agter at afslutte samtalen. Jeg bliver helt chokeret og sk\u00e6lder hende ud og siger at hun da for helvedet ikke l\u00e6gger p\u00e5?!<\/strong>! “N\u00e5, men vil du gerne have at jeg bliver i r\u00f8ret….”?? \u00d8H JA SGU ! Jeg f\u00e5r bakset ham om i afl\u00e5st side-leje og pr\u00f8ver, med en anden telefon at f\u00e5 fat p\u00e5 et venne-par, som bor t\u00e6t p\u00e5. De svarer ikke mit opkald og den \u00e6ldste af mine d\u00f8tre l\u00f8ber om til dem og banker p\u00e5 deres d\u00f8r. Den mellemste datter sender jeg ud til vejen, for at vinke ambulancen ind. Heldigvis har vi et lokalt brandv\u00e6sen\/frivillige brandm\u00e6nd i min by og selvom det f\u00f8les som en evighed, tror jeg de kommer hurtigt og overtager, indtil ambulancen kommer. De f\u00e5r hjulpet ham med vejrtr\u00e6kningen,- ambulancen kommer, vores venner kommer l\u00f8bende!<\/p>\n
Vennerne bliver tilbage hos mine b\u00f8rn, mens jeg k\u00f8rer med ind p\u00e5 hospitalet. P\u00e5 vejen ud af d\u00f8ren, siger jeg til mine b\u00f8rn at det nok skal g\u00e5, selvom jeg inde i mit hoved, allerede kunne se plejesengen st\u00e5 i stuen,- starten p\u00e5 et uv\u00e6rdigt liv, som vi blot kunne v\u00e6re tilskuer til! Jeg undre mig over det tager s\u00e5 langt tid for ambulancen om at komme afsted – De venter p\u00e5 en l\u00e6ge…bla bla…jeg tror jeg g\u00e5r lidt i sort. Jeg t\u00e6nker bare: “Hvorfor fanden k\u00f8rer vi ikke”? Min mand har f\u00e5et aflastet vejrtr\u00e6kning og “lagt til at sove”! Ambulancen k\u00f8rer roligt ind p\u00e5 sygehuset og jeg undre mig over de ikke skynder sig. (men de vidste at hans pupiller var blevet sm\u00e5…).<\/p>\n
P\u00e5 vej ind p\u00e5 sygehuset, f\u00e5r jeg fat p\u00e5 min s\u00f8ster, som m\u00f8der mig i akutten!<\/p>\n
P\u00e5 sygehuset bliver han hastigt scannet p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs og rimelig hurtig f\u00e5r jeg beskeden fra den vagthavende l\u00e6ge: “Der er ikke noget vi kan g\u00f8re, bl\u00f8dningen har gjort uoprettelig skade p\u00e5 hjernen. Det kan tage timer eller dage… S\u00e5 hvis der er nogen, der skal have mulighed for at farvel, skal du ringe til dem nu”!<\/p>\n
Det var fuldst\u00e6ndig, som at st\u00e5 i en film. Jeg h\u00f8rte godt, hvad hans sagde men jeg forstod det simpelthen ikke. Jeg tror jeg sagde til ham at jeg ikke forstod ham og spurgte: “St\u00e5r du og fort\u00e6ller mig at min mand skal d\u00f8”?? Det var S\u00c5 uvirkeligt! Jeg g\u00e5r ud p\u00e5 gangen for at ringe til mine venner, som er hos mine b\u00f8rn. Jeg fort\u00e6ller dem hvad der sker og beder dem s\u00e6tte telefonen p\u00e5 h\u00f8jtaler, s\u00e5 jeg kan fort\u00e6lle mine b\u00f8rn den grusomme sandhed. F\u00f8rst da<\/em> g\u00e5r det op for mig, hvad der foreg\u00e5r,- f\u00f8rst da jeg kan h\u00f8re mine b\u00f8rn skrige…………bryder jeg sammen!<\/p>\n
Herfra g\u00e5r det slag i slag! Jeg kan ingenting! Min k\u00e6re s\u00f8ster tager sig af alt det praktiske: at ringe til min mands familie, som iler ind p\u00e5 sygehuset, at melde mig syg p\u00e5 job, ringe til min mands arbejdesplads og bringer os mad og snacks. Mine venner bringer mine b\u00f8rn! Svigerfamilien kommer!<\/p>\n
Vi sidder omkring min mand, som stadig sover og er godt d\u00e6kket ind af morfin. B\u00f8rnene sover p\u00e5 gulvet eller sidder hos deres far. Vi er der allesammen og “venter”. Min yngste datter sp\u00f8rger flere gange: “Mor, er der bare en lille chance, for at han godt kan leve alligevel”? Og jeg m\u00e5 fort\u00e6lle hende nej og fort\u00e6lle hende, hvilket liv, der ville vente ham, hvis miraklet skulle ske,- og det ville ingen af os \u00f8nske for ham!<\/p>\n
P\u00e5 et tidspunkt fort\u00e6ller en l\u00e6ge mig at de vil trappe ham ud af sovemedicinen og det flyver bare ud af mig: “Ej, det m\u00e5 i ikke. Han m\u00e5 ikke v\u00e5gne op, bare for at f\u00e5 af vide at han skal d\u00f8.” Det kunne jeg simpelthen ikke b\u00e6rer! Men han blev<\/em> taget af medicinen,- men v\u00e5gnede ikke!<\/p>\n
Fra han fik hjernebl\u00f8dningen og til han gav slip, gik der ca. 16 timer! Til sidst t\u00e6nkte jeg bare at nu m\u00e5tte det godt snart ske,- n\u00e5r det nu var den eneste vej,- for vi kunne ikke mere!<\/p>\n
P\u00e5 et split sekund \u00e6ndrede vores fremtid sig! Hele vores verden var sunket i grus og gik p\u00e5 standby!<\/strong><\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/10\/FB_IMG_1488643707819-233x300.jpg\")
<\/p>\nTiden efter var liges\u00e5 h\u00e5rd. Det var h\u00e5rdt at se mine b\u00f8rn lide, samtidig med de ogs\u00e5 pr\u00f8vede at v\u00e6re tapre.<\/p>\n
Hvis det ikke havde v\u00e6ret for min fantastiske s\u00f8ster og fabelagtige veninde, som tog sig af ALT<\/strong>,- ja s\u00e5 ved jeg ikke, hvordan vi var kommet igennem.<\/p>\n
Der hvor man har mindst overskud, skal man forholde sig til alt muligt praktisk: bedemand, kiste, b\u00e5rebuket, stenhugger, pr\u00e6st, salmer, forsikringsselskaber, skifteret, bankpapirer og sikkert 1000 andre ting, som jeg bare har glemt.<\/p>\n
Jeg m\u00e5tte tilsides\u00e6tte min egen sorg, (ej det lyder ogs\u00e5 voldsomt)<\/em> men det var vigtigt for mig at mine b\u00f8rn kunne regne 1000 % med mig og derfor blev det vigtigt for mig at de ikke kun<\/em> s\u00e5 mig, n\u00e5r jeg gr\u00e6d men ogs\u00e5 s\u00e5 mig, som een de kunne st\u00f8tte sig op ad.<\/p>\n
Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at st\u00e5 udenfor, kikke ind og vide hvordan man skal agerer i s\u00e5dan en situation! For en del, var det tavshed og mange andre tilb\u00f8d deres hj\u00e6lp,- “jeg skulle bare sige til”.<\/p>\n
Men det er bare rigtig sv\u00e6rt at sige til….<\/strong><\/p>\n
H\u00f8r, jeg stod og kunne ikke overskue: at g\u00e5 i bad, lave mad, spise og konversere! Jeg orkede ikke g\u00e6ster, velmenende g\u00e6ster men jeg magtede ikke at v\u00e6re social. Jeg stod i min egen sorg\/d\u00e5rlige samvittighed over at v\u00e6re i live (n\u00e5r han nu ikke var det),<\/em> samtidig med at jeg havde 3 d\u00f8tre, der p\u00e5 hver deres vis, pr\u00f8vede at komme gennem den v\u00e6rste tid i deres liv!<\/em><\/strong><\/p>\n
Oveni det bor jeg i en lille by og bare det<\/em> at skulle hen og hente 2 liter m\u00e6lk i Fakta var forf\u00e6rdeligt! Vi ved, mere eller mindre, godt hvem hinanden er herude. Og jeg f\u00f8lte bare alle stirrede i medlidenhed efter mig…:”Se der g\u00e5r hende den “unge”enke” (for ingen regner med at blive enke som 44 \u00e5rig)!<\/p>\n
Selv i brugsforretninger blev jeg stoppet, b\u00e5de af folk jeg ikke kendte, som ville kondolere og bekendte, som kom hen og spurgte ind til mig….”og nej, det er da ogs\u00e5 noget v\u00e6rre noget hva. Jamen hvad skete der”? Alle sammen kun med venligheden i deres hjerter men for mig, var det forf\u00e6rdeligt! Jeg havde mest lyst til at sige: “H\u00f8r her, jeg skulle bare ha 2 liter m\u00e6lk. Jeg gider ikke st\u00e5 her og bryde sammen i Fakta for at tilfredsstille din nysgerrighed, for hvordan det nu kunne ske mm.”! I en periode fik jeg min s\u00f8ster til at klare mine indk\u00f8b, for jeg magtede ikke at skulle ud og fort\u00e6lle historien igen og igen. Og der gik faktisk lang tid, f\u00f8r jeg bev\u00e6gede mig ud. Hvis jeg skulle handle, tog jeg til nabo-byen, for at f\u00e5 lov til at v\u00e6re anonym!<\/p>\n
Det er sv\u00e6rt at st\u00e5 i den situation og skulle melde nogle behov ud, til venner og bekendte, n\u00e5r jeg ikke selv kunne se, hvad jeg havde brug for. Men nu hvor jeg har f\u00e5et det p\u00e5 afstand (2 \u00e5r i skrivende stund), vil jeg gerne fort\u00e6lle det til dig. Jeg vil gerne hj\u00e6lpe dig<\/em><\/strong>, s\u00e5 du<\/em> kan hj\u00e6lpe din omgangskreds,<\/strong> n\u00e5r tiden er rendt ud.<\/p>\n
Mine r\u00e5d ud fra egne erfaringer:<\/p>\n
- \n
- Lad v\u00e6re med at komme rendende…du ved ikke hvor mange, der faktisk har v\u00e6ret forbi,- jeg er tr\u00e6t og har sv\u00e6rt ved at sige fra.<\/li>\n
- Kom gerne med aftensmad, kage eller andet, uden betingelsen af at du selv skal v\u00e6re til stede til indtagelsen. Det er ok at sende en besked: Jeg kommer lige forbi om 2 minutter og aflevere en lasagne,- ogs\u00e5 g\u00e5r jeg igen! (i ved hvem i er<\/em> 😘)<\/li>\n
- Tilbyd at handle ind, lufte hunden, sl\u00e5 gr\u00e6sset<\/li>\n
- Eller send bare en blomst,- et brev…en lille hilsen<\/li>\n
- Ser du mig i brugsen med \u00f8jnene nede i gulvet, s\u00e5 hils blot – men forvent ikke jeg har lyst til at snakke<\/li>\n
- Tilbyd at tage det praktiske fx. ved begravelsen – Jeg havde en gudinde, der bagte boller, s\u00e5 jeg havde lidt at byde p\u00e5, efter bis\u00e6ttelsen. Guld v\u00e6rd ❤<\/li>\n<\/ul>\n
Det er de sm\u00e5 ting, der g\u00f8r forskellen.<\/strong><\/p>\n
Jeg var s\u00e5 heldig at have en rigtig god veninde, der bare kunne tage sig af alt omkring, bank, forsikringer, skifteretten, alt papir-v\u00e6rk og \u00f8konomi – og som ogs\u00e5 kom med aftensmad flere gange!<\/p>\n
Jeg vil til al evighed v\u00e6re hende taknemmelig og skyldig.<\/p>\n
Min s\u00f8ster og hendes mand tog hver en hel uge fri, bare for at v\u00e6re der for os. De stod mig bi hos stenhuggeren, p\u00e5 kirkeg\u00e5rden, da en plads skulle v\u00e6lges, sad hos mig under bes\u00f8g af bedemand og pr\u00e6st. De lavede mad, handlede,- you name it. Uden dem var vi ikke kommet s\u00e5 godt igennem det.<\/p>\n
S\u00e5 r\u00e5det er ganske simpelt:<\/p>\n
Det er ikke s\u00e5 vigtigt hvad du siger,- men det du g\u00f8r, der t\u00e6ller<\/strong><\/p>\n
❤<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Uanset om vi vil det eller ej,- s\u00e5 kommer den til at krydse vores vej mange gange i livet og for til sidst,…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":327,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/324"}],"collection":[{"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=324"}],"version-history":[{"count":18,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/324\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":343,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/324\/revisions\/343"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/327"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=324"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=324"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/tineshimmelrum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=324"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}